Hals

Pri–vat hjem–me–hjælp ikke bil–li–ge–re

Lands–de–lens stør–ste le–ve–ran–dør af pri–vat hjem–me–hjælp, Blæk–sprut–ten i Hjør–ring, ta–ger for–skel–lig pris i de en–kel–te kom–mu–ner. Det er ale–ne kom–mu–nens krav til kva–li–tet, der for–kla–rer for–skel–len, si–ger di–rek–tør Vi–beke Haan–ing. 
ArkivFoto: Ben–te Po–der

Lands–de–lens stør–ste le–ve–ran–dør af pri–vat hjem–me–hjælp, Blæk–sprut–ten i Hjør–ring, ta–ger for–skel–lig pris i de en–kel–te kom–mu–ner. Det er ale–ne kom–mu–nens krav til kva–li–tet, der for–kla–rer for–skel–len, si–ger di–rek–tør Vi–beke Haan–ing. ArkivFoto: Ben–te Po–der

NORD–JYL–LAND:Æld–re skal kun–ne se, hvor man–ge skat–te–kro–ner de bru–ger på per–son–lig ple–je og prak–tisk hjælp, når de væl–ger mel–lem pri–vat og kom–mu–nal hjem–me–hjælp. El–lers har de pri–va–te in–gen grund til at kon–kur–re–re på pri–sen. Så–dan ly–der for–sla–get fra kom–mu–nal–fors–ker Roger Buch fra Dan–marks Jour–na–list–høj–sko–le, da NORD–JYSKE fore–lag–de sine be–reg–nin–ger af gen–nem–snits–pri-–ser–ne på tre ker–ne–ydel–ser fra nord–jyske kom–mu–ner hen–holds–vis med og uden kon–trak–ter med pri–va–te virk–som–he–der: Pri–sen på mad–ser–vi–ce er bil–li–ge–re i kom–mu–ner med pri–va–te le–ve–ran–dø–rer. Det er der–imod ikke til–fæl–det med prak–tisk hjælp og per–son–lig ple–je. - Det skyl–des, at der er tale om et reelt mar–ked, hvor de pri–va–te køk–ke–ner kan kon–kur–re–re på pri–sen. Lige nu får de æld–re jo et klip–pe–kort, hvor de kan væl–ge mel–lem pri–vat og kom–mu–nal hjem–me–hjælp. Hvis de i ste–det for fik pen–ge, vil–le de pri–va–te le–ve–ran–dø–rer også få en in–te–res–se i at kon–kur–re–re på pri–sen, si–ger Roger Buch. Mod–sat mad–ser–vi–ce be–ta–les per–son–lig ple–je og prak–tisk hjælp ude–luk–ken–de via skat–ten. Kon–kur–re–rer på kva–li–tet Vi–beke Haan–ing er di–rek–tør for Blæk–sprut–ten ApS - lands–de–lens stør–ste le–ve–ran–dør af pri–vat hjem–me–hjælp - og ta–ger 351 kro–ner for en ti–mes per–son–lig ple–je i Hals Kom–mu–ne. Og 261 kro–ner for sam–me ser–vice i Aa–by–bro: - Det er ude–luk–ken–de kva–li–te–ten, vi kan kon–kur–re–re på. For det er kom–mu–ner–ne, der sæt–ter pri–sen, og så sør–ger jeg for at le–ve–re en hjem–me–hjælp, der le–ver op til kom–mu–nens krav til kva–li–te–ten. Roger Buch er uenig. - Det er en sand–hed med mo–di–fi–ka–tio–ner. Kom–mu–nen fast–sæt–ter en pris for, hvad de vil be–ta–le. Men der er in–tet, der for–hind–rer de pri–va–te i at sæt–te pri–sen ned. Men hvis man kan få 286 kro–ner i ti–men for et styk–ke ar–bej–de, er der jo in–gen grund til at gå ned i pris. Pri–sen på per–son–lig ple–je kos–ter i gen–nem–snit 286 kro–ner i kom–mu–ner uden pri–va–te le–ve–ran–dø–rer mod 268 i lands–de–lens an–dre kom–mu–ner. Iføl–ge Vi–beke Haan–ing er pris–for–skel–len ud–tryk for, at kom–mu–ner–ne stil–ler for–skel–li–ge krav til kva–li–te–ten: - For der er for–skel på, om jeg skal sen–de en ud–dan–net el–ler ufag–lært. Og så er der også mere trans–port i nog–le kom–mu–ner end an–dre. Kan ikke skæ–re ned Æld–re har frit kun–net væl–ge mel–lem kom–mu–na–le og pri–va–te hjem–me–hjæl–pe–re si–den 2003, da et po–li–tisk fler–tal på Chri–stians–borg gjor–de op med det of–fent–li–ges mo–no–pol på at le–ve–re hjem–me–ple–je til kom–mu–ner–nes bor–ge–re. Kom–mu–ner–nes Lands–for–en–ing (KL) fryg–ter der–for, at pri–ser–ne på per–son–lig ple–je og prak–tisk hjælp på sigt vil stry–ge til him–mels, for–di de pri–va–te hjem–me–hjæl–pe–re ta–ger kun–der fra kom–mu–ner–ne. Også selvom kom–mu–ner–ne sæt–ter pri–sen på dis–se ser–vi–ces på sam–me måde som mad–ser–vi–cen: - Kom–mu–ner–ne sæt–ter pri–sen på bag–grund af de–res lang–sig–te–de om–kost–nin–ger i for–hold til at le–ve–re hjælp til de bor–ge–re, der mod–ta–ger prak–tisk hjælp og per–son–lig ple–je, si–ger kon–su–lent Chri–sti–an Ahl–mann Ole–sen fra KL’s Kon–tor for So–ci–al- og Sund–heds–po–li–tik: - Jo fle–re æld–re en kom–mu–ne har, jo fle–re ”kun–der” har den til at dæk–ke sine fas–te om–kost–nin–ger, som blandt an–det er ad–mi–ni–stra–tion af kom–mu–nens hjem–me–hjælp, løn–ud–be–ta–ling med vi–de–re. Kom–mu–ner–ne kan ikke skæ–re 10 pro–cent ad–mi–ni-–stra–ti–ve med–ar–bej–de–re fra, hvis de mis–ter 10 pro–cent af de–res kli–en–ter til pri–va–te le–-ve–ran–dø–rer og kan der–for bli–ve tvun–get til at hæve pri–sen, for–tæl–ler Chri–sti–an Ahl–mann Ole–sen: - Man kan ikke skæ–re de sam–me 10 pro–cent af den kom–mu–na–le med–ar–bej–der, der ud–be–ta–ler løn–nen, og som ind–går i ti–me–pri–sen for for ek–sem–pel per–son–lig ple–je som en fast om–kost–ning. Det–te af–vi–ser Vi–beke Haa-n–ing: - Den for–del vi har nu med at kun–ne le–ve–re hjem–me–hjælp i fle–re kom–mu–ner for–svin–der, når kom–mu–ner–ne bli–ver lagt sam–men næs–te år. - Til gen–gæld får vi fær–re kon–trak–ter at for–hol–de os til, si–ger hun.