Prica og Caca som makkere i angreb

Unge Patrick Kristensen får chancen

Rade Pri­ca i kamp med Hor­sens-mål­mand Sø­ren Jo­chum­sen i kam­pen i søn­dags. AaB-top­sco­re­ren får Caca som ny mak­ker i mor­gen hjem­me mod Es­bjerg. Foto: Scan­pix

Rade Pri­ca i kamp med Hor­sens-mål­mand Sø­ren Jo­chum­sen i kam­pen i søn­dags. AaB-top­sco­re­ren får Caca som ny mak­ker i mor­gen hjem­me mod Es­bjerg. Foto: Scan­pix

AALBORG:Caca har generelt ikke slået til som målscorer på AaB’s superligahold i fodbold, men i søndags slog han 4-1 sejren i Horsens fast som indhopper, og nu springer den lille brasilianer ind i startopstillingen til lørdagens tv-kamp hjemme mod Esbjerg. At dømme efter torsdagens træning er Caca udset til at afløse karantæneramte Jeppe Curth som angrebsmakker med topscorer Rade Prica, og så må der i AaB-lejren krydses fingre for et bedre udfald end i den seneste kamp, hvor Prica og agerede frontløbere. Det skete nemlig i AaB’s seneste nederlag, 0-2 hjemme mod FC Midtjylland den 5. april... Siden er AaB gået ubesejret gennem otte kampe og vundet seks af dem, men udover Jeppe Curth - dobbelt målskytte mod Horsens - er to andre stamspillere, Danny Califf og Mattias Lindström, spærret af for mange strafpoint. I deres fravær træder Kasper Risgård ind i midterforsvaret, mens Patrick Kristensen får chancen på venstre kant. Kasper Risgård vikarierede i AaB’s seneste hjemmekamp, 1-1 mod FC Nordsjælland, på den centrale midtbane, hvor Rasmus Würtz afsonede karantæne, mens Patrick Kristensen har udsigt til at starte inde for første gang i denne sæson. Ligesom Caca møder Patrick Kristensen med frisk selvtillid, idet han scorede til 3-1 i Horsens - blot to minutter efter at være skiftet ind. AaB’s forventede startopstilling i morgen mod Esbjerg: Jimmy Nielsen - Allan Olesen, Kasper Risgård, Michael Jakobsen, Martin Pedersen - Siyabonga Nomvethe, Rasmus Würtz, Fredrik Winsnes, Patrick Kristensen - Caca, Rade Prica.