Primitiv hævn

Det er muligt, at myndighederne de lande, hvor dødsstraf stadig praktiseres, vil hævde, at den strenge straf har en præventiv virkning på samfundets forbrydere. Men man ser tilsyneladende bort fra, at eksekvering af dødsstraf har en afsmittende og forrående virkning på hele landets befolkning. Det allerværste ved fænomenet dødsstraf er imidlertid, at man har erstattet jura med hævn. En ugerningsmand har i sin uforstand myrdet et medmenneske; dette skal derfor hævnes. Landets øverste juridiske myndighed har hertil ansat rimeligt veluddannede jurister til at idømme samfundets hævn over misdæderen ud fra devisen om, at "vi skal nok vise dig, hvordan man virkelig dræber et menneske". I forlængelse af den tyske besættelse af Danmark var der en del danske statsborgere, som skulle stå til regnskab for deres adfærd til fordel for besættelsesmagten. For egen vindings skyld havde de på forskellig vis samarbejdet med besættelsesmagten. Det skulle selvfølgelig ikke gå upåagtet og ustraffet hen. Skalaen for de forskellige forbrydelser spænder vidt lige fra omfattende værnemageri, stikkeri, koldblodig likvidering af modstandsfolk eller clearingmord som gengældelse af dræbte tyskere. Selv om der i den brede befolkning under besættelsen og tiden efter kunne spores en hævnlyst over for de begåede forbrydelser, burde man have været absolut sikker på, at der blandt lovgiverne ikke fandtes elementer af den kategori. Mange blev imidlertid skuffet. Det kan ikke understreges tydeligt nok, at rettergang og strafudmåling i et civiliseret land overhovedet ikke kan operere med begrebet hævn ud fra den overbevisning, at jura udelukker elementer af hævn. Ikke desto mindre vedtog lovgiverne i Danmark 11. oktober 1945, at dødsstraf genindførtes i vort land, og i sagens natur - for at understrege den absurde vedtagelse - var man nødt til at indføre dødsstraffen med tilbagevirkende kraft al den stund, at alle forekommende forbrydelser var begået før loven blev vedtaget. Under retsopgøret blev der i årene 1945-50 afsagt i alt 78 dødsdomme ved endelig instans, hvoraf 46 blev fuldbyrdet. Loven fra 1945 om dødsstraf i Danmark var heldigvis midlertidig, og den er for længst afskaffet. Men en opinionsundersøgelse for nylig har imidlertid afsløret, at omkring en femtedel af danskerne ønsker dødsstraffen genindført. Det lyder skræmmende, ikke mindst når man tænker på, hvilke bøddelstater, der stadig opererer med denne hævntørstige straf. Opinionsundersøgelsen fortæller tillige, at en afslørende stor del - 46 procent - af svarerne ved seneste valg stemte på Dansk Folkeparti. Det er muligt, at vi ikke skal laste det nævnte parti med de foreliggende besvarelser, men partiet ligger inde med et alvorligt identifikationsproblem og et belastende bagland. Med tanke på den menneskelige værdighed og det storsind - blottet for hævn, der manifesterede sig i Norge efter den forfærdelige forbrydelse, landet ramtes af, da så mange unge mennesker blev dræbt på Utøya, virker resultatet af den foreliggende opinionsundersøgelse både skræmmende og overraskende. Det er skræmmende, at en femtedel af Danmarks befolkning vil gå ind for at erstatte civiliseret og begavet jura med det gammeltestamentlige "liv for liv"-princip og primitiv hævn over for tænkelige forbrydere. Det er tillige yderst overraskende, men skuffende og et udtryk for menneskelig forarmelse, når så mange danskere ikke er kommet længere vedrørende begrebet menneskelig værdighed.