Prins Charles: Islamister jager kristne

Kristne forfølges af islamiske fundamentalister, lyder advarslen fra den britiske tronfølger

AFP PHOTO / POOL / ARTHUR EDWARDS

AFP PHOTO / POOL / ARTHUR EDWARDS

LONDON:Efter 2000 år er kristendommen truet på det sted, hvor religionen opstod. Sådan lød ifølge flere britiske medier en advarsel fra den britiske tronfølger, prins Charles, som selv er en troende mand.

Charles, der har arbejdet med at slå bro mellem religioner, har holdt en julereception med deltagelse af flere religiøse ledere. Det var i den forbindelse, at han kom med sin advarsel.

- Jeg har i nogen tid været dybt urolig på grund af de voksende problemer, som kristne samfund i forskellige dele af Mellemøsten står over for, sagde kronprinsen og tilføjede:

- Vi kan ikke ignorere den kendsgerning, at kristne i Mellemøsten i stigende grad forfølges af militante islamiske fundamentalister.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.