EMNER

Prins Charles på uventet besøg i Irak

LONDON: Den britiske tronfølger, prins Charles, gennemførte søndag et overraskende besøg i Basra i det sydlige Irak, hvor han mødtes med de britiske styrker i området. Det fortæller en række britiske medier søndag eftermiddag. - Vi tager normalt ikke prinsen på rejse til så farlige områder som her, siger en talsmand for prins Charles til det britiske nyhedsbureau Press Association. Men styrkerne har brug for en opmuntring. Forhåbentlig vil dette gøre en forskel. /ritzau/AFP