Prins Felix skal i praktik hos Mærsk

Efter at have stoppet sin militæruddannelse skal prins Felix nu starte i et praktikforløb hos Mærsk.

Prins Felix bliver student fra Gammel Hellerup Gymnasium, Grevinde Alexandra, Prins Felix, Prins Joachim <i>Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix</i>

Prins Felix bliver student fra Gammel Hellerup Gymnasium, Grevinde Alexandra, Prins Felix, Prins Joachim Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Prins Felix skal starte i et såkaldt internship - eller praktikforløb - hos Mærsk.

Det har kongehusets kommunikationsafdeling bekræftet over for Billed-Bladet.

19-årige prins Felix afbrød i september i år sit uddannelsesforløb på Hærens Løjtnantsuddannelse, som han var startet på måneden forinden.

Da Felix valgte at afbryde militæruddannelsen, oplyste kongehuset, at årsagen til det var privat.

- Prinsens bevæggrunde betragtes som private, og kongehuset ønsker ikke at kommentere beslutningen yderligere, stod der i en pressemeddelelse.

Felix, der er prins Joachims næstældste søn, blev student fra Gammel Hellerup Gymnasium i sommer.

Da han blev student, luftede han over for B.T. tanken om at søge ind på Copenhagen Business School (CBS).

Han sagde dog, at han ikke var fast besluttet og ville bruge et par år til at tænke over det.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.