Prins Harrys tale

1. september 2007 06:00

{ “William og jeg kan adskille vore liv i to dele. Der var de år, hvor vi var velsignet med den fysiske tilstedeværelse ved siden af os af både vor mor og far. Og så er der de 10 år efter vor mors død. Da hun var i live, tog vi fuldt og helt hendes totale kærlighed til livet, latter, sjov og tåbeligheder for givet. Hun var vor vejleder, ven og beskytter. Hun tillod aldrig, at hendes usvækkede kærlighed til os ikke blev udtalt eller demonstreret. Hun vil altid blive husket for sit forbløffende offentlige arbejde. Men bag medielyset, for os, blot to hengivne børn, var hun simpelt hen den bedste mor i verden. Det vil vi sige. Men vi savner hende. Som det sidste om aftenen kyssede hun os. Hendes strålende smil hilste os, når vi kom fra skole. Hun lo hysterisk og ukontrollabelt, når hun delte noget skørt, hun havde sagt eller gjort den dag, med os. Hun opmuntrede os, når vi var nervøse eller usikre. Hun var, som vores far, besluttet på at give os en stabil og sikker barndom. At miste en forælder så pludseligt og i så ung en alder, som andre har prøvet, er ubeskriveligt chokerende og trist. Det var en begivenhed, der ændrede vore liv for altid, og det må det have været for alle, der mistede én denne nat. Men hvad der er langt mere vigtigt for os nu, og i fremtiden, er, at vi husker vores mor, som hun gerne ville huskes, nemlig som hun var: Hun elskede sjov, var generøs, nede på jorden og helt oprigtig. Vi tænker på hende hver dag. Vi taler om hende og ler sammen af alle minderne. For at sige det enkelt, så gjorde hun os og så mange andre mennesker glade. Må det blive det, hun huskes for.”

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...