Udland

Prins Philip udskrevet fra hospitalet

Prins Philip er udskrevet fra hospitalet og har det godt, oplyser hoffet.

Prins Philip udskrevet fra hospitalet

Dronning Elizabeths mand, den 90-årige prins Philip, er lørdag blevet udskrevet fra hospitalet, hvor han har været indlagt i fem dage med blærebetændelse.

Hertugen af Edinburgh, der fylder 91 år søndag, blev indlagt mandag midt under dronningens 60 års regeringsjubilæum.

Prins Philip er blevet behandlet med antibiotika på King Edward VII's hospital i London, og har det ifølge en talsmand fra hoffet godt.

Prinsens indlæggelse betød, at dronningen måtte undvære sin mand ved sin side under nogle af festlighederne i forbindelse med jubilæet - specielt den spektakulære popkoncert uden for Buckingham Palace mandag.

Ægteparret er torsdag værter ved et havefest i anledning af jubilæet i Lincolnshire i Østengland.

/ritzau/AFP