Prins William: Nu skal vi give dronningen støtte

For første gang siden prins Philips død har hans barnebarn prins William mandag offentligt udtalt sig.

Prins William og hertuginde Catherine er klar til at støtte dronningen, efter at 99-årige prins Philip døde i sidste uge (Arkivfoto).

Prins William og hertuginde Catherine er klar til at støtte dronningen, efter at 99-årige prins Philip døde i sidste uge (Arkivfoto).

LONDON:Den britiske prins William er klar til at støtte dronning Elizabeth de kommende år, efter at hun har mistet sin mand, 99-årige prins Philip.

Det siger prinsen mandag.

Det er første gang, at prins Philips barnebarn udtaler sig offentligt, efter at prins Philip døde fredag den 9. april.

- Min farfar var en ekstraordinær mand og en del af en ekstraordinær generation. Catherine og jeg vil fortsætte med at gøre, hvad han ville have ønsket, og støtte dronningen i de kommende år, siger prins William.

Prins William er gift med hertuginde Catherine, der også er kendt som Kate.

Prins Williams far er prins Charles, der er prins Philips ældste barn.

Den 99-årige prins døde i sidste uge, knap en måned efter at han var blevet udskrevet fra hospitalet. Han var indlagt i en måned fra midten af februar til midten af marts og var også igennem en operation.

- Min farfars 100-årige liv var defineret af tjeneste - til sit land, til Commonwealth, til sin hustru og dronning og til vores familie.

- Jeg kommer til at savne min farfar, men jeg ved også, at han ville have, at vi fortsætter med vores arbejde, siger 38-årige prins William.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden