Prinsesse af sjæl og sind

Tag til Thorskogs Slott og bliv smukt til mode

Charlotte Rørth
Selv om man ikke er prinsesse, sover man som en på Thorskogs Slott. Og det er ganske vist. Alle værelserne er forskelligt indrettet, men alle giver royale fornemmelser.
Historie 25. august 2007 06:00

Jeg slår øjnene op. Lukker dem igen. For det kan ikke passe. Jeg åbner dem igen og genser den gyldne himmel over min seng. Sølvkuglerne på dens fire stolper. De franske liljer på de rubinrøde gardiner. Krystallysekronen. Dameskrivebordet i mahogni. Det manglende tv. Det passer. Jeg er her, hvor præsidenter som George W. Bush og deslige har sovet, men hvor følelsen af at være prinsesse langt overgår snobværdien i at have sovet som den amerikanske number one. Jeg drejer fødderne ned på det fede ægte tæppe, slænger den bløde badekåbe med monogram over mine skuldre og tager mig i at sniffe næsen i sky. Det kan godt give manerer sådan at vågne på et slot. Især et så kønt og stiligt et af slagsen som Thorskogs Slott lidt udenfor Göteborg. Som et lille stykke svunden tid ligger det i en lomme af ro og skønhed med udsigt over Göta elvens frodige dal. Og både ro og skønhed smitter, lever slottets ejere nu af at byde os andre ind til gamle tider og nye sider af os selv. - Man mærker historien. Får vakt lidt ærefrygt, men mærker også glæden over, at andre har orket at gøre så meget for, at et sted skal være smukt. Det er ikke bare et sted, man bor, fortæller Lena Jonsson, 58 år. Hun ved, hvad hun taler om. Sammen med sin seks år ældre mand, Tommy, og deres tre døtre, købte hun i 1985 det forfaldne slot for penge tjent i rejsebranchen og har siden sat det i stand, så det nu står smukkere end nogensinde til glæde for stadigt flere. Succesen skyldes især stressede forretningsfolk og romantisk anlagte brudepar. 34 weekender er i år booket til bryllupper. - Vi kunne godt sidde med drinks på en ø i Vestindien, men det føles vigtigt og rigtigt at forankre vor egns historie. Hos og selv og hos andre, forklarer hun, der også har skaffet nogle af landet bedste kokke og en uovertruffen sommelier til slottet samt selvfølgelig en egen blomsterdekoratør. - Vi brød vanetænkningen dengang i 1985 ved at tro på det her. Nu håber vi, andre får brudt deres vaner ved at være her, siger Lena Jonsson. Måske kan man også lære nye vaner. Som f.eks. at bade udendørs i et stort træbadekar med vand varmet af brænde og med udsigt op i trækronerne og masser af luft til drømme og lykkefølelse over at være til og få lov at mærke varmt vand og en blid brise på en og samme tid. Det kan også let blive vanedannende at spise en udsøgt middag i blomsterstuen med småsprossede vinduer på tre sider og stift stivede damaskservietter lagt over tre højder krystalglas samt ikke at forglemme kig til elven over den ene skulder og ind i salonerne over den anden. Saloner med bonede gulve, velpolstrede medaljonstole og malerier af kønne kvinder og statelige mænd, der ser ud som om, de har al den tid og trivsel i verden, de ønsker sig. Et lille døgn i denne verden giver ikke nye vaner. Og skal det vel heller ikke. Vaner kan være søvndyssende og glædesdræbende i sig selv. De skal brydes og ændres, opbygges og forandres igen. Men et jævnligt visit på slottet vil dog være en god vane, er jeg forvisset om. Ikke kun for at blive forkælet, selv om det kunne være grund nok. Næ, det bedste er vel, at slottets skønhed kan smitte, så man selv bliver skønnere. Indeni.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...