EMNER

Prinsesse Alexandra på besøg

Selvom Nordsømuseet genåbner Oceanariet for publikum allerede fredag 22. juli, så finder den officielle åbning først sted onsdag 24. august, når museets protektor Prinsesse Alexandra kommer til Hirtshals for at markere genåbningen. - Vi er meget glade for prinsessens tilsagn. Prinsessen har været utrolig interesseret i virksomheden og opmærksomt fulgt genopbygningen. Allerede kort efter branden i 2003 besøgte Prinsesse Alexandra Oceanariet, hvilket var til stor støtte for os, siger formanden for Nordsømuseets bestyrelse Ole Albæk. Prinsessen er forhindret i at deltage 22. juli, så derfor bliver den officielle åbning altså udskudt til 24. august. stef