Prinsesse Marie besøger Voergaard Slot
Voergaard Slot slog dørene til royalt visit, da prinsesse Marie trådte ind på det juledekorerede slot
VOERGAARD: Voergaard har torsdag kongeligt besøg af Prinsesse Marie.
Hun blev ved ankomsten modtaget af bestyrelsesformand for Voergaard Slot og fransk konsul, Anker Laden-Larsen, og borgmester i Brønderslev, Mikael Klitgaard, som holdt taler til ære for prinsessen.
Efter taler og reception blev Prinsesse Marie blive vist rundt og orienteret om de tanker, der ligger bag Voergaards juleudsmykning.
Det er femtende år i træk, at slottet, som for nyligt blev kåret til Danmark smukkeste herregård, åbner dørene til et juleudsmykket slot.
Det er endnu engang, Kongelig Hofleverandør og blomsterhandler, Bjarne Als, som har dekoreret Voergaard op til jul.
Temaet i år er ”Greve Oberbech-Clausens eventyrlige rejse fra Bordeaux og Paris til Voergaard Slot”.
Derfor er slottet pyntet op med tanke på de franske juletraditioner kombineret med de mange kunstgenstande, som Oberbech-Clausen medbragte fra sin tid i Frankring.
Anker Laden-Andersen er af den grund glad for, at det netop er franskfødte Prinsesse Marie, som gæster slottet.
- Det er en stor ære, at H.K.H. Prinsesse Marie besøger Voergaard Slot. Vi glæder os til at fortælle om Voergaard Slots franske historie og vise prinsessen, hvorledes Voergaards stuer er blevet forvandlet til et smukt juleunivers, sagde Anker Laden-Andersen forud for det fornemme besøg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.