prinsesse Nathalie

Nathalie zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg, prinsesse Nathalie, er født 2. maj 1975 i København. Hun er tysk-dansk prinsesse, datter af prinsesse Benedikte og prins Richard og kusine til kronprins Frederik. Hun er opvokset på slottet Berleburg ved Dortmund i delstaten Nordrhein-Westfalen i Tyskland. Hendes store passion har altid været heste, og hun er dressurrytter. Prinsesse Nathalie blev dansk statsborger 19. maj 1998. Hun har i en del år tilhørt den danske elite inden for dressur. Sportsligt stiller hun op for Danmark. Hun blev dansk mester i dressur i 2002 og 2009. I 2008 var hun med hesten Digby sammen med Anne van Olst og Andreas Helgstrand på holdet, der vandt bronzemedalje i holdkonkurrencen ved De Olympiske Lege i Kina./ritzau/