EMNER

Printeren brænder cd'er

Lexmarks nye fotoprinter kan ikke blot hente billeder direkte fra kameraets hukommelseskort og udskrive dem i det populære 10x15 format

Printeren kan også gemme billederne på en cd, så de nemt kan arkiveres eller sendes til andre. P450 er nemlig verdens første fotoprinter med indbygget cd-brænder. På toppen sidder en stor farveskærm, som bruges til at vurdere og justere billedernes kvalitet. Man kan blandt andet rette lys, kontrast og farve, beskære billedet og fjerne "røde øjne". Det hele foregår i printeren, der er tænkt som et komplet fotocenter. Det er slet ikke meningen, at man skal koble den til sin pc. Lexmark P450 lanceres i løbet af oktober til en forventet gadepris på 1.499 kr.