Pris for topkarakter

Lokal, årgangens bedste, hædret med installatørprisen.

Thomas Meier Vraa fik overrakt prisen af Carsten Priess. Privatfoto

Thomas Meier Vraa fik overrakt prisen af Carsten Priess. Privatfoto

ARDEN:Thomas Meier Vraa, Arden, har modtaget elinstallatørprisen fra Tekniq, Installatørernes Organisation.

Prisen blev uddelt på Erhvervsakademi Dania, hvor Thomas Meier Vraa har uddannet sig til elinstallatør.

Elinstallatørprisen blev på dagen overrakt af Carsten Priess, der er Tekniqs repræsentant på akademiet og direktør i Priess El-service.

Thomas Meier Vraa har med et gennemsnit på 12 og en bestået autorisationsprøve udmærket sig som årgangens bedste studerende på Erhvervsakademi Dania.

Tekniqs installatørpris tildeles den studerende, der har opnået det bedste karaktergennemsnit gennem hele uddannelsen og bestået autorisationsprøven. Med prisen følger et diplom og en PH bordlampe.

Ved dimissionen holdt prisuddeler Carsten Priess tale for de uddannede installatører, hvor han blandt andet lagde vægt på, at der følger et ansvar med titlen som installatør for at værne om branchens ry.

- Vi skal værne om autorisationsordningen, fordi den sikrer et højt kompetenceniveau og er den bedste garant for, at sikkerheden er i højsædet, sagde Carsten Priess blandt andet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.