Rebild

Pris på et par frivillige i hjerne og hjerte

Årets frivilligpris gik til Ester og Finn Hejlskov Sørensen fra Støvring

Ester og Finn Sørensen fra Støvring har fået årets frivilligpris i Rebild Kommune. Privatfoto
Ester og Finn Sørensen fra Støvring har fået årets frivilligpris i Rebild Kommune. Privatfoto

REBILD: Årets sociale frivilligpris i Rebild Kommune blev mandag tildelt Ester og Finn Hejlskov Sørensen fra Støvring.

- I tænker hele tiden frivilligvejen i, hvad I foretager jer. I er en inspiration for andre, når I er frivillige i og omkring Mastruplund Ældrecenter og i Onsdagsklubben, hvor I altid træder til og tager hånd om jeres medmennesker. I er frivillige i hjerne og hjerte, sagde borgmester Leon Sebbelin (RV) ved overrækkelsen på frivilligrådets årsmøde i Skørping Idrætscenters cafeteria, hvor 90 deltog.

Hele syv frivillige var indstillet til frivilligprisen, der er en anerkendelse af en stor indsats inden for det frivillige sociale arbejde i kommunen. De indstillede, der alle fik en buket, var Bettina Viese og Bent Christensen fra Nørager Ældrecenter, Frits J. Nielsen fra Lyngby Gl. Skole, Bente Hjort Jensen fra Naturvandrerne, Nanna Kirkegaard fra naturtræningsholdene og så prisvinderne Ester og Finn Sørensen fra blandt andet Mastruplund Ældrecenter.

Det nye frivilligråd, der blev valgt på årsmødet, består af Hans Rønnau, Gert Jensen, Mona Høegh og genvalgte Lis Pedersen, Pia Marianne Christensen, Knud Christensen og nyvalgte Frank Pedersen. Suppleanter blev Arne Jensen og Ingelise Jensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden