Pris på godt og smukt byggeri

Hæder til landsby, andelsboliger, toldkammer og énfamiliehus

Byggeri 1. oktober 2006 06:00

AALBORG: I dag er arkitekturens dag, og det markerede Aalborg Kommune allerede fredag i den gamle byrådssal ved at lade sin Komite for Bygningspræmiering for 52. gang uddele priser til bygherrer og arkitekter samt påskønne godt og smukt byggeri. Komiteen havde fået 26 emner at vælge mellem, lige fra huse til familien, domiciler og utraditionelle byggerier som Den Afrikanske Landsby i Aalborg Zoo, der fik en anerkendelse, eller den gamle Kongelige Toldbygning med den markante placering i Østerågade. - Arkitekturpolitik lokalt er for alvor kommet i fokus de sidste par år med megen fokus på omdannelsen af de gamle industri- til by-områder, sagde komiteens formand, teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF). Han finder det vigtigt at beskytte de bevaringsværdige bygninger, så de kan fortæller eftertiden om fortiden. Desuden pegede han på de bevarende lokalplaner for Vesterbro og Boulevarden samt for Hasseris Villaby og Klostermarken - Det er noget særligt, når kommunen sætter kulturarven i villakvarterer i centrum, sagde han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...