Pris til 16-årig
Den 16-årige cykelrytter Anders Hardahl blev kåret til Årets Sprotsnavn
BRØNDERSLEV: Den 16-årige cykelrytter Anders Hardahl fra Brønderslev blev kåret som Årets Sportsnavn.
Han skal i 2013 køre for Disigner Køkken Knudsgaard, og han udgør en del af U19-landsholdet.
Anders Hardahl satser på en professionel karriere, men den kan han tidligt indlede som 18-årig.
- Jeg cykler ca. 70 timer om måneden, fortæller han.
Undertiden tager han ture på op til 150 kilometer.
Indtil i år har han cyklet i Aalborg Cykel Ring, hvor også hans storebror Mads cykler.
- Det var min storebror, der fik mig til at interessere mig for cykling, fortæller Anders Hardahl, der har cyklet i otte år.
Dagen skal planlægges godt, indrømmer han, når man bruger megen tid på cykelsporten.
Han går i 1. g på Brønderslev Gymnasium.
- Jeg ved endnu ikke, hvilken uddannelse jeg skal tage, inden det gælder en fremtid inden for cykelsporten, siger han.
Årets Sportsleder blev floorballtræneren Peter Sund Jensen.
Han har været ungdomstræner i syv år, men da interessen for ungdoms-floorball svigtede, blev han aktiv i BI-Fodbold som træner.
Han har i 11 sæsoner spiller på Brønderslev Floorball Club Hot Shots elitehold, hvor det blev til ca. 350 kampe.
I 2006 måtte han stoppe floorballkarrieren for at hellige sig familie og job.
Han er teamleder på Siemens Wind Power i Aalborg.
Det var Nordjyske Bank, der sponsorerede pengepræmierne på to gange 2.500 kr. Med prisen følger også et diplom, der blev overrakt af Bjarne Axelsen. Det skete ved et festlighed i Brønderslev Hallen.
- Vi vil gerne støtte den lokale idræt, siger afdelingsdirektør Thomas Møller Petersen fra Nordjyske Bank i Brønderslev.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.