Danmark

Pris til Dorte Toft

Dorte Toft blev torsdag belønnet for sin afsløring af Stein Bagger med IT-prisen.

Dorte Toft blev torsdag belønnet for sin afsløring af Stein Bagger med IT-prisen.

HÆDER:It-journalisten Dorte Toft, der spillede en stor rolle i optrævlingen af skandalen om IT Factory-svindlen, blev torsdag belønnet med IT-prisen. Den går til personer, der på særlig fremragende vis sætter fokus på den danske it-branche og fremmer en positiv udvikling af branchen. Priskomitéen bag IT-prisen begrunder valget af prismodtager med, at Dorte Toft gennem mange år har været en yderst kompetent og vedholdende vagthund i branchen. Hun er uddannet programmør og udmærker sig som journalist ved at kombinere historisk dybde, indsigt og kritisk refleksion, lyder det i begrundelsen. Dorte Toft blev berømt i Danmark under Stein Bagger-sagen. Men prisen uddeles for "det lange seje træk", der er afgørende for at kunne nå frem til den type af afsløringer. Prisen er stiftet af IDG Danmark og administreres af brancheforeningen IT-Branchen. /ritzau/