Pris til leder fra I.H. Aalborg

Jan Karkov Sørensen fra I.H. Aalborg har fået tildelt årets Ildsjælepris fra Dansk Handicap Idræts-Forbund.

Jan Karkov Sørensen blev overrasket, da han fik overrakt årets Ildsjælepris.

Jan Karkov Sørensen blev overrasket, da han fik overrakt årets Ildsjælepris.

Det blev Jan Karkov Sørensen fra I.H. Aalborg, der blandt de i alt 17 nominerede fik tildelt årets Ildsjælepris fra Dansk Handicap Idræts-Forbund. Det skete på forbundets repræsentantskabsmøde, hvor Breddeudvalget uddelte prisen. Jan Karkov Sørensen har været en del af I.H. Aal- borg siden midten af 1980'erne, både som idrætsudøver og som bestyrelsesmedlem. I sin begrundelse for prisuddelingen lagde Mogens Jensen fra DHIFs Breddeudvalg vægt på, at Jan Karkov Sørensen er en ægte ildsjæl, som altid har været børnenes og de unges ambassadør. Han har været primus motor i udviklingen af en lang række idrætstilbud i klubben for børn og unge med handicap, blandt andet el-hockey, fodbold, atletik, sportsskole og X-sport-aktiviteter. Jan Karkov Sørensen har taget initiativ til sociale tiltag som klubbens årlige skitur og nyligt valgt som handicaporganisationernes repræsentant i Folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune. Han engagerer sig i klubbens mange hold og har ofte sat nye initiativer i gang. Børnene er blandt andet blevet udfordret i jiu-jitsu, klatring, fægtning, boksning og karate. Jan Karkov Sørensens holdning er, at alle børn skal lære glæderne ved idrætten at kende, og det største nederlag, man kan give et handicappet barn, er ved ikke at lade dem prøve. Han har taget initiativ til sociale tiltag som klubbens årlige skitur og nyligt valgt som handicaporganisationernes repræsentant i Folkeoplysningsudvalget i Aalborg Kommune. Ildsjælsprisen er på 5.000 kroner og gives til en leder, træner, forælder eller anden frivillig i DHIF, der har gjort et særligt stykke arbejde for sin idræt, klub eller handicapidrætten generelt.-tin