Pris til Mette Lindegaard

Tyverier 25. marts 2003 07:00

Omkring 300 tilskuere havde trods det fine vejr fundet vej til gymnastikopvisningen i Ulsted Hallen arrangeret af gymnastikudvalgene under Hou Gymnastik og Idrætsforening og Ulsted Boldklub. Der var fuld fart på børnene lige fra starten. De var ivrige efter at vise forældre og bedsteforældre, hvad de havde lært i gymnastiksalen. En flot entre stod mor/far/barn holdet fra Ulsted for, da lyset i hallen var slukket, og børnene var klædt ud som indianere og havde lommelygter i hånden. Også de rytmiske hold fra Hou lavede flotte opvisninger med øvelser af høj klasse. Inden opvisningen sluttede blev de mange instruktører takket for deres utrættelige arbejde med gymnasterne. Og formand forgymnastikudvalget i Ulsted Boldklub, Gitte Poulsen, benyttede lejligheden til at uddele årets ungdomslederpris til Mette Lindegaard, der har gået til tilgymnastik næsten siden kun kunne kravle, og nu fungerer som en dygtiginstruktør for de små gymnaster. HALS Tyveri i arbejdsskur I weekenden blev der begået indbrud i et arbejdsskur bagved Den Røde Butik på Strandvejen i Hals. Ved indbruddet blev tyven(e)s eneste udbytte noget toiletpapir. Indbrud uden udbytte I tidsrummet 17.-18. marts blev der begået indbrud i et sommerhus på Østerstrand 12. Tyven(e) aflistede en rude, men indenfor i ferieboligen, var der tilsyneladene intet blevet stjålet. På samme adresse blev det også forsøgt at indhente tyvekoster i en carport, men her blev der heller intet udbytte til den eller de ukendte gerningsmænd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...