Pris til Tine Bryld

Tine Bryld modtog torsdag endnu en pris for sit arbejde med unge mennesker.
HÆDER:DRs ungdomsrådgiver gennem 36 år - Tine Bryld - blev torsdag hyldet med en særlig redaktørpris, da magasinet Cosmopolitan uddelte sine såkaldte ’Fun Fearless Awards 2008’ på Glyptoteket i København. Priserne bliver givet til modige kvinder, der ”spreder energi og inspirerer andre ved at gøre en forskel”, og redaktørprisen, som Tine Bryld modtog, er Cosmopolitian-redaktionens særpris til en kvinde eller et initiativ, som har hjulpet andre ved sit utrættelige arbejde.