Prisbelønnet genbrug

Irene Kær Nielsen hædret med VeritasPrisen 2011.

Irene Kær Nielsen fik overrakt prisen af logemester Niels Th. Jøgensen.
Gandrup 24. november 2011 17:30

Irene Kær Nielsen, initiativtager til genbrugsbutikker i både Gandrup, Vester Hassing og Hals er blevet hædret med VeritasPrisen 2011. Det skete ved en ceremoni i logen Veritas' lokaler på Orkideen på Ølgodvej i Aalborg. Prisen, som blev overrakt af logemester Niels Th. Jørgensen (billedet), er på 10.000 kr. samt statuetten Munken. Den er støbt i bronze og udført af den armenske kunstner Albert Vardanian. Alt overskud fra genbrugsbutikkerne går til Indien. Da Mother Teresa på et tidspunkt mente, at Indien selv kunne hjælpe sine fattige med mad, skaffede Irene Kær Nielsen kontakt til Abbé Pierres organisation. Pengene fra genbrugsbutikkerne går nu til et skoleprojekt i Nan Ban i Indien, hvor unge piger oplæres i praktiske fag, så de bliver i stand til at ernære sig selv og deres familie.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...