Priser til tre byggerier

Jammerbugt Kommunes Arkitekturpris går i år til Bryggergården, Han Herred Havbåde og Ingstrup Efterskole

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Han Herred Havbåde præmieres for sit nybyggeri i Slettestrand, som nærmere ligner restaureret byggeri fra begyndelsen af 1900-tallet.

JAMMERBUGT:Bryggergården i Fjerritslev, Han Herred Havbåde i Slettestrand og Ingstrup Efterskole modtog alle mandag Jammerbugt Kommunes Arkitekturpris.

Det skete på Ingstrup Efterskole, hvor borgmester Mogens Gade stod for prisoverrækkelsen sammen med dommerkomitéens arkitekt, Mogens Husted Kristensen fra Friis & Moltke i Aarhus.
Netop Ingstrup Efterskole har de seneste to år har været igennem en omfattende om- og tilbygning. Prisoverrækkelsen fandt sted i efterskolens nye ”hjerte”, som forstander Inger Dueholm kaldte det. Målet har været at samle skolens mange bygninger, og det virker, fortæller forstanderen.
Han Herred Havbåde præmieres for sit nybyggeri i Slettestrand, der passer så fint ind, at det ligner en bygning fra begyndelsen af 1900-tallet. Bryggergården i Fjerritslev får arkitekturprisen for en restaurering, der tager hensyn til bygningen som en vigtig brik i bybilledet.
- På én gang et historisk vidnesbyrd om livet i en af byens blomstrende epoker og den bygningskultur, der knytter sig til tiden, sagde Mogens Husted Kristensen.
Samtidigt kaldte han Bryggergården for et forbilledligt eksempel på lokale ildsjæles lange og ihærdige indsats for at bevare en del af vores kulturarv.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.