Priser

Sparekassen Farsø var den glade giver, da der fredag aften blev uddelt priser til kommunens sports- og foreningsliv. Farsø Badmintonklub løb med foreningsprisen på 5000 kroner,.og lederprisen på 2500 kroner gik til formanden for Farsø Tri og Trim Jan Lodberg. Og der var lige en mere, der fortjente en ekstra lederpris. Det blev Jarrit Hansen fra byfesten og Håndboldens Venner. Sparekassens idrætspris på 2500 kr.gik til det nyoprykkede serie 1 hold fra V. Hornum håndboldklub, mensårets initiativpris på 5000 kroner gik til et godt samarbejde mellem fem forskellige jagtforeninger, der har formået at skabe en god skydebane: Flejsborg Skydecenter. Næste initiativpris var til en ny måde at starte ungdomsvolley op. Med Kids volley har Strandby volleyballklub vendt et faldende medlemstal til en positiv stigning, så der var lige 5000 kroner til klubkassen. Og så fik Hvalpsund Boldklub velfortjente 5000 kroner til sidst.