Priserne på Bordeaux fra årgang 2005 amok

De store slotte har fordoblet priserne siden 2000

Det kan bedre betale sig at købe en vin fra Château Palmer årgang 1989 end én fra 2005.

Det kan bedre betale sig at købe en vin fra Château Palmer årgang 1989 end én fra 2005.

Priserne på de bedste vine fra Bordeaux fra 2005 er gået endnu mere amok, end vi først havde regnet med, da de første en primeur-priser kom frem. Det er blevet så dyrt at anskaffe de bedste vine fra det kendte franske distrikt, at det kun er for velhavere og dem, som vil investere måske flere måneders husholdningsbudget på en enkelt flaske. 1. cru’erne koster fra ca. 4000 kr. og opefter pr. flaske. Det er omkring dobbelt så meget, som man skulle give for en tilsvarende vin i 2000, som også var en stor årgang. Det virker vildt, og der er ikke rigtig nogen fornuft i den prissætning. Der er ikke lavet dobbelt så god vin i 2005 som i 2000. Priserne er snakket op godt hjulpet på vej af omfattende spekulation. Alle er enige om, at der blev fremstillet perfekt vin i 2005. Betingelserne var de bedst tænkelige i hele sæsonen. Der blev lavet stor vin, men der er ingen kvalitetsmæssig sammenhæng i prisstigningerne sammenlignet med årgang 2000, som også generelt var rigtig god. - Det var fra begyndelsen lidt svært med de priser, der blev meldt ud. Jeg syntes, at de var meget høje, siger Ib Bergkjær, der står for Sigurd Müller Vinhandels en primeur-salg. Det er klart, at vin ikke blive dobbelt så god på fem år, men vi må erkende, at efterspørgslen fra hele verden har været så stor, at alt kan sælges hjulpet på vej af ganske få personers kommentarer. Bl.a. har Robert Parkers høje raftings skabt et enormt pres. Det udnytter slotsejerne i Bordeaux fuldt ud. Reglen er, at de strammer prisskruen, alt det de kan. Derfor har vi haft de mange voldsomme prissving i Bordeaux-priserne. Hvis vinen købes, fordi man vil drikke den, er der ikke så meget at betænke sig på. Det kan være svært at skaffe vin, når primeur-salget er overstået. Vil man smage, må man holde sig til, når vinen udbydes, og betale prisen. Jeg tror ikke, at de store slotte vil falde i pris, men vi kan risikere, at de stiger. Til gengæld har jeg frarådet flere kunder at købe som en investering. Om det er et godt råd, ved vi først om nogle år. Mange kan huske årgang 1982, som var fremragende. Fortjenesten ved at investere i vin dengang viste sig at være meget høj. Fortjeneste afhænger af, om der følger flere store årgange efter, så markedet mættes med vin. Sker det, falder priserne. Det skal tages med i betragtning, at der sjældent findes rigtig dårlige årgange, som vi oplevede det tidligere. Producenterne har efterhånden så meget styr på teknikken, at der stort altid kan laves god vin. Vinen udvikler sig med forskellig hastighed afhængig af årgangen, men katastroferne ser vi ikke mere, medmindre alt regner væk. Hvis man bare er ude efter en god oplevelse i Bordeaux, ville jeg anbefale at købe årgang 2004. Da den kom ud, fik den ikke så mange store ord med på vejen, men den har udviklet sig pænt. Her er der et langt bedre forhold mellem pris og oplevelse. Det er en drikkevin, ikke en investeringsvin, siger Ib Bergkjær. Han peget også på mulighederne for at købe ældre årgang, som er klar til at drikke. F.eks. koster en Château Palmer fra 3. cru 1600 kr. en primeur for årgang 2005, men man kunne også købe en flaske fra 1989. Den koster kun 1500 kr., og er helt på toppen nu. Det er storslået vin. Det råd ville jeg selv følge. For mig er 1989 en stor klassisk, stringent årgang, og de bedste vine holder stadig. Det er drømmevin.