Priserne stiger fortsat i sneglefart

Det blev ikke meget dyrere at gå på indkøb i marts i forhold til april. Prisstigninger ligger rekordlavt.

Forbrugerpriserne steg 0,7 procent i april set i forhold til samme måned året før, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Forbrugerpriserne steg med 0,2 procent, når man direkte sammenligner april i år med marts i år. Det er en stigning i den lave ende af, hvad der er normalt, siger Danske Banks privatøkonom Las Olsen i en kommentar til tallene.

- Et fald på 0,1 procent i fødevarepriserne trak ned, mens dyrere benzin trak op. Benzinprisen er så efterfølgende faldet igen, men til gengæld må vi nok regne med, at fødevarepriserne begynder at stige snart, siger han.

På verdensmarkedet er fødevarer steget med godt en fjerdedel siden nytår, og det plejer at slå igennem på forbrugerpriserne på et tidspunkt, selv om stigningen her selvfølgelig bliver langt mindre, målt i procent.

- Med dagens tal bevæger vi os lidt længere væk fra faldene priser, altså deflation, påpeger privatøkonomen.

Frygten for deflation er ikke godt for økonomien. Faldende priser får nemlig forbrugerne og virksomheder til at udskyde køb så længe som muligt, hvilket bremser økonomien og får priserne til at falde endnu mere.

Udgiften på budgettet til mad og drikkevarer er faldet i april med 1,5 procent.

- Det er naturligvis noget, man som forbruger kan glæde sig over - ikke mindst fordi lønstigningerne samtidig er i den meget lave ende i disse år, siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank Lone Kjærgaard.

- Så længe inflationen er så lav som nu, sikrer det reallønnen for mange lønmodtagere, siger hun.

Lone Kjærgaard påpeger dog, at der ikke er grund til at være udelt begejstret over den lave inflation - og i resten af Europa.

- For det skyldes i bund og grund, at økonomien ikke er kommet ordentligt op i omdrejninger. Som forbruger står man selvfølgelig som vinder, fordi varerne i butikkerne kun stiger lidt i pris, og det er med til at sikre ens realløn, siger hun.

- Omvendt står man som taber, fordi økonomien står i stampe. Det betyder noget for ens muligheder på arbejdsmarkedet og for værdien af ens bolig, hvis man er boligejer, siger cheføkonomen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst