Prisfald: 130.000 kr.

Ingen rift om byggegrunde i Svenstrup får kommunen til at reagere

Lars Termansen
Det gamle fodboldstadion i Svenstrup bliver udstykket til byggegrunde. Foto: Aalborg Kommune
Lokalpolitik 19. september 2013 17:15 - Opdateret 19. september 2013 17:17

SVENSTRUP: En ny minibil i garagen eller et ekstra lækkert køkken.

Så meget ekstra bliver der råd til med et prisnedslag på ni kommunale byggegrunde i Svenstrup.

Prisen er sat for højt på Duathlonvej. Den erkendelse er Aalborg Kommune nået frem til, og derfor bliver der nu med ét hug banket 130.000 kr. af prisen på alle grunde på Duathlonvej.

Området er den gamle fodboldbane i Svenstrup, og udstykningen udgør første etape.

Byrådet fastsatte i april priser fra 725.000 til 775.000 kr., men allerede nu må embedsmændene erkende, at niveauet var for højt sat, selv om Svenstrup anses for at være et attraktivt område.

- Det er bedre at få aktivitet i området og tjene mindre, end at brænde inde med en god vare, blot fordi vi har vurderet prisen forkert, siger landinspektør Lene Dokkedal, AK Arealer.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...