EMNER

Prisfald koster Hirtshals Fiskeriauktion

Hirtshals Fiskeauktion omsatte for 171 mio. kr. i 2008, og det er en nedgang på fire procent trods tilførsel af flere fisk.

- Særlig hårdt har det været for de fiskere, som fanger efter dybvandshummere. De har haft prisfald på op til 20 procent, når de skulle afsætte hummerne. Det er lidt ærgerligt, at der er gået den vej, og indtil nu har priserne ikke stabiliseret sig på et højere niveau. Hvad der sker i år er svært at sige noget om, oplyser auktionsmester Karsten Brown Pedersen. Fiskeri efter rødspætter har givet 8 procent mindre i udbytte, og torskene gav hen over året i gennemsnit 6 procent mindre. - At torskene sidst på året blev billigere er fiskere nok selv delvist skyld i. Nogle ventede nok for længe med at ville fange deres andel i håb om bedre om bedre priser, og her omkring jul og nytår var der torsk nok, som folk kunne købe for meget rimelige priser, forklarer han. På årets to sidste auktionsdage i Hirtshals Fiskeauktion var torsk over halvdelen af de tilførte mængde fisk, og på de to dage lå gennemsnitsprisen for de solgte torsk af første kvalitet pr. kilo på 38 og 35 kroner. For et år siden lå prisen på op mod det dobbelte. Læs mere i NORDJYSKEs Hjørring-udgave søndag