Prisfald på boliger i København og Århus

Prisforhold 6. september 2006 06:00

KØBENHAVN: Boligpriserne vil i det kommende år stige mest i blandt andet Vestsjælland, Storstrøms Amt, Fyn og dele af det jyske trekantområde, mener Home og BG Bank. Samtidig peger BG Bank i en ny analyse på, at der er risiko for prisfald i og omkring København og Århus, hvor der har været store prisstigninger. - I hovedstadsområdet koster et gennemsnitshus 3,8 millioner kroner, og det er meget svært at få råd til for købere uden friværdi eller anden opsparing. Vi ser en tilpasning til, at flere kan komme ind på boligmarkedet, mener cheføkonom i BG Bank, Anne Buchardt. BG Bank forventer stigninger på landsplan på 2-3 procent. Både BG Bank og Home peger dog på, at prisstigningerne slet ikke vil være på samme niveau som det sidste år. Kommunikationskonsulent i ejendomsmæglerkæden Home, Annie Paabøl, slår fast, at de voldsomme prisstigninger er slut. - Ser man et år frem, regner vi med prisstigninger på 5-6 procent på landsplan. I de helt store byer er niveauet ved at være nået, men i de byer, hvor der er vækst, god infrastruktur og god adgang til arbejdspladser, vil der stadig være plads til prisstigninger. - Der er stadigvæk steder i trekantområdet, på Fyn, i Vestsjælland og Sydsjælland og på Lolland-Falster, hvor der er stor efterspørgsel, siger hun til Bolius, Boligejernes Videncenter./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...