Prisfremskrivning i fokus

Lokalpolitik 14. september 2002 08:00

LØKKEN-VRÅ: Borgmester Knud Rødbro (fællesliste) har henvendt sig til de kommuner, som Løkken-Vrå Kommune samarbejder med og opfordret til, at man undlader prisfremskrivninger på de fælleskommunale områder. Begrundelsen er, at der i kommunerne er skåret kraftigt i budgetterne - blandt undlader kommunerne på en række områder at fremskrive priserne - og opnår hermed en besparelse. Samme vilkår mener borgmesteren også skal gælde de fælleskommunale projekter. - Vi har indtil nu hørt fra de mindre kommuner - Hirtshals, Sindal, Skagen, Læsø og Sæby - og alle er enige i, at vi skal undlade prisfremskrivning på de fælleskommunale områder, oplyste Knud Rødbro på det seneste kommunalbestyrelsesmøde. - Vi mangler fortsat svar fra Hjørring og Frederikshavn, mens Brønderslev Kommune mener, at vi skal forhøre os i VUR - Vendsyssel Udviklingsråd. Og det er jeg direkte ueing i, tilføjede borgmesteren. - Ingen vil frivilligt give afkald på prisfremskivningen, hvis man spørger dem.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...