Hjørring

Prishop på vand sendt til hjørnespark

Spildevandsafgifterne bliver 27 procent dyrere for en normal hustand næste år, hvis Hjørring Vandselskab får lov til at sætte taksterne op.

Kloakkerne kan ikke klare presset, når himlens sluser åbner sig. Vandselskabet vil have takststigning for at lave nye kloakker. Arkivfoto: Bente Poder

Kloakkerne kan ikke klare presset, når himlens sluser åbner sig. Vandselskabet vil have takststigning for at lave nye kloakker. Arkivfoto: Bente Poder

Erhvervslivet kan forvente en takststigning på 20 procent. Forslaget om de voldsomme takststigninger har fået politikerne i økonomiudvalget til at hæve brynene og kræve flere undersøgelser, før de giver grønt lys. Hjørring Vandselskab vil bruge pengene til at renovere kloakkerne, så man holder sig inden for lovens miljøkrav - og de fremtidige krav - så man sikrer grundvands- og badevandskvaliteten. De voldsomme regnmasser giver stort pres på renseanlæg med fare for overløb.