Fodbold

Priske rasende på Arsenal-legende

Tony Adams bremser i sidste øjeblik den tidligere AaB'ers skifte til Aserbadjan.

Brian Priske stopper den aktive karriere som fodboldspiller.

Brian Priske stopper den aktive karriere som fodboldspiller.

Alt var på plads mellem Gabala FC og Brian Priske, men et lukrativt skifte østpå er blevet forhindret af en vægelsindet træner, skriver tipsbladet.dk. - Jeg fik den sidste kontrakt tilsendt med rettelser fra min advokat og revisor, og det hele så fint ud. Det var kun underskriften, der manglede. Men ti minutter efter, direktøren har sendt kontrakten, får jeg en ny mail fra ham, hvor han forklarer, at Tony Adams har skiftet mening, og handlen bliver ikke til noget, siger Brian Priske til tipsbladet.dk. Tony Adams, der er cheftræner i Gabala FC siger, at klubben skulle have et vist antal lokale spillere på holdet, men det formilder ikke Priske. - Det er hamrende uprofessionelt, at vi har forhandlet i halvanden måned, og så springer de fra i sidste øjeblik. Jeg har brugt lang tid på at indstille mig på at skulle derover, og jeg har været i London for at mødes med direktøren. Jeg har snakket med Tony Adams i telefonen om selve klubben, ligaen og Aserbajdsjan, for det var måske ikke lige det, jeg i første omgang havde mest lyst til. Men jeg blev overbevist om, at det skulle prøves, forklarer en frustreret Brian Priske.