Priske stopper karrieren

Den tidligere AaB-spiller Brian Priske lægger støvlerne på hylden.

Brian Priske stopper den aktive karriere som fodboldspiller.

Brian Priske stopper den aktive karriere som fodboldspiller.

Han lavede ellers i januar en to-årig kontrakt med den norske klub IK Start, men efter bare et halvt år, siger forsvarsspilleren stop. Han spiller søndag sin sidste kamp for nordmændene og sætter derefter kursen hjem mod Danmark og familien. - Selvom jeg sætter klubben i en svær situation, så var det nu tid for at tænke på familien frem for sig selv. Min kone og jeg troede, det det ville løse sig, men det gik altså ikke. Efter en del år med mange flytninger var det heller aldrig aktuelt at tage familien med til Norge, siger Priske til Starts hjemmeside. Brian Priske blev i 1999 dansk mester med AaB og har derudover været i klubber som Aarhus Fremad, Genk, Portsmouth, Club Brugge, Vejle og FC Midtjylland. Karrieren bød også på 24 A-landskampe. Priske var blandt andet med ved EM-slutrunden i 2004. Han har været sat i forbindelse med et job som assistent i FC Midtjylland.