Fodbold

Priske tvunget i offensiv

GENK: Den tidligere AaB-spiller Brian Priske er et pænt stykke fra at komme til at spille med i næste sæsons UEFA Cup for sin belgiske klub Racing Genk. Landsholdsbackens klub er ude i to playoff-kampe mod Stardard Liege, da de to hold sluttede side om side på en delt tredjeplads i den belgiske liga. Genk tabte forleden den første duel med 1-3 på udebane. Kravet til Priske og co. er derfor en sejr på 2-0 eller mere på eget græs, når de to hold i dag mødes til det afgørende slag. Opbakningen til hjemmeholdet kommer dog ikke til at fejle noget med 30.000 tilskuere på lægterne. Efter kampen skal Brian Priske haste til Vedbæk for at tilslutte sig landsholdet, der på torsdag møder Finland i Tampere...clausjen