Priskrig på benzin

Prisforhold 1. november 2002 07:00

AABYBRO: Er tanken ved være tom, er det msåke en god ide at fylde den idag, da den snart ugelange priskrig på benzin i Aabybro sandsynligvis er i sidste fase. I hvertfald er Søren Agesen fra Hydro/Texaco i Aabybro til sinds at prøve at sætte prisen på benzin op igen, efter at den nu sælges for 80 øre under vejledende pris. Krigen begyndte med små slag mellem Lars Bech fra Shell i Aabybro og Søren Agesen. - Shell satte deres pris på benzin ned med fem ører. Jeg syntes, der skulle ske noget og satte prisen ned med ti ører. Så satte Lars Bech sin pris ned med 15 ører, og sådan er det fortsat, fortæller Søren Agesen. Men igår bevægede priserne sig ikke yderligere nedad, og Søren Agesen er klar til at afslutte krigen. - Jeg vil prøve at få det stoppet, ellers bliver det for dyrt for os begge. Jeg vil snart prøve at sætte prisen en smule op og se om Lars Bech følger med, siger han. Samtidig kan han konstatere, at salget af benzin hos Hydro/Texaco under priskrigen er blevet cirka fordoblet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...