Kunst

Prisvindende kunst i Østervrå

Galleri Færch-P i Østervrå slår den 4. juni dørene op for en ny udstilling med tre spændende kunstnere.

Birthe Osthen - fyldt med farver.

Birthe Osthen - fyldt med farver.

Blandt dem er billedhuggeren Erik Varming, der her i foråret har modtaget Kunstakademiets prestigefyldte Eckersberg Medaille for sit enestående arbejde. Denne udmærkelse er tidligere blevet givet til bl.a. Olafur Eliasson, Michael Kvium og Jytte Rex, - og sidstnævnte er også er med på udstillingen. Desuden udstiller billedkunstneren Birthe Ohsten. Varming udstiller sine skulpturer i bronze, granit og gips, og de tager udgangspunkt i naturens mangfoldighed og genskaber de organismer, som kunstneren oplever i verden omkring sig. Væggene i galleriet viser også arbejder af de to farverige - men meget forskellige - kunstnere Jytte Rex og Birthe Ohsten. Mens Rex hører ind under kategorien multikunstner, og bl.a. har instrueret spillefilm og brugt fotos til at udtrykke hendes kunstneriske intentioner, bruger udstillingens anden billedkunstner Birthe Ohsten tankestrømme, der tager udgangspunkt i naturen i Thy, hvor hun bor.