Prisvinder i Kino

Hjallerup 8. september 2002 08:00

Den amerikanske instruktør Robert Altman sikrede sig en Golden Globe pris som bedste direktør for filmen "Gosford Park", der fra i morgen kan ses i Kino Hjallerup. "Gosford Park" er Robert Altmans første britiske film, og på rollelisten ser man en række af Storbritanniens førende skuespiller-profiler som Kristin Scott Thomas, Stephen Fry, Alan Bates, Emily Watson,. Helen Mirren, Derek Jacobi og Maggie Smith. De er alle til stede ved et stort anlagt jagtselskab, hvor der filmen igennem tegnes et krystalklart og til tider skræmmende billede af de forskelle, der på daværende tidspunkt var at finde imellem de rige på godsets øverste etager og deres tjenere i kulissen. Mens disse forskelle tegnes op, begynder det mere og mere at vise sig, at ikke alt er, hvad det ser ud til at være, og hvad ingen af selskabsgæsterne ved, da de ankommer, er, at der i løbet af selskabs-weekenden vil være én af dem, der bliver myrdet - hele to gange. "Gosford Park" afløser "Minority Report", der med Tom Cruise i hovedrollen kan ses for sidste gang i aften.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...