Børnepasning

Privat dagplejer er klar til børn

Camilla Pedersen tilbyder privat dagpleje i Ø. Hjermitslev. Privatfoto

Camilla Pedersen tilbyder privat dagpleje i Ø. Hjermitslev. Privatfoto

Ø. HJERMITSLEV: 24-årige Camilla Pedersen har etableret sig som privat dagplejer med base i hjemmet på Bekkasinvej 4 i Øster Hjermitslev. Her bor hun sammen med Jess, som også er far til deres søn Philip, der fylder et år 1. december. - Jeg har altid gerne villet være dagplejer, men jeg har ikke haft muligheden før nu, fortæller Camilla Pedersen. Hun har tidligere taget HF-eksamen på Nørresundby Gymnasium. - Jeg skulle til at begynde i lære som maler, men så blev jeg gravid, så det blev derfor kun til, at jeg arbejdede som ufaglært, indtil jeg skulle på barsel.