Frederikshavn

Privat forening vil drive Poesiparken

Frederikshavn Byfond ønsker at overtage drift og udvikling af Poesipark i Frederikshavn

Allan Olsens Rødt Jern og Linda Suhrs fotografi på en gavl i Lodsgade er en del af Poesiparken. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Allan Olsens Rødt Jern og Linda Suhrs fotografi på en gavl i Lodsgade er en del af Poesiparken. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

FREDERIKSHAVN:Sidst i november åbnede Poesiparken med opsætningen af tre poesiværker på gavle rundt omkring i Frederikshavn, men hvem skal vedligeholde og udbygge Poesiparken?

Det kommer der nu et konkret bud på fra Frederikshavn Byfond, der tilbyder at overtage Poesiparken og lover at sikre fremdrift og folkelig og erhvervsmæssig opbakning i Frederikshavn.

Poesiparken blev indviet 24. november med besøg fra Frederikshavns venskabsbyer Larvik og Borlänge. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Poesiparken blev indviet 24. november med besøg fra Frederikshavns venskabsbyer Larvik og Borlänge. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Byfonden er en privat forening, hvor byens borgmester og formand for plan- og miljøudvalget er fødte medlemmer af bestyrelsen.

Poesiparken er i tråd med Byfondens arbejde med aktivt at understøtte den LILLE storbys fysiske profil og image ved at belønne, udvikle og diskutere det gode bymiljø, hedder det i ansøgningen til økonomiudvalget om overtagelse af Poesiparken, der er resultatet af et nordisk samarbejde med norske Larvik og Borlänge i Sverige.

Larvik har haft Poesipark i 10 år og har omkring 70 poesiværker i bybilledet.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.