Graviditet

Privat MR-skanning i Arkaden

Personlig oplevelse baggrunden for aalborgensers investering

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Fra 1. december bliver der også privathospital i Kennedy Arkaden.

AALBORG:Der ligger en personlig oplevelse bag, når Aalborg fra 1. november får en privat MR-skanningsklinik. Henrik Bach Nielsen, Aalborg, der er investoren, havde i foråret en underlig susen for ørerne. Den blev ved og ved. Han snakkede flere læger. Der blev taget blodprøver, urinprøver og hjertekardiogram. Der afsløredes inte t unormalt, men det tredje sted han henvendte sig, blev han opfordret til at søge Århus, hvor man har en privat skanningsklinik. Han kom til med kort varsel og fire dage efter at han havde fået skannet sit hoved, fik han svaret: Der var ingenting. Prisen var 3900 kr., og det synes han selv var givet godt ud i forhold til alle de tanker, han havde gjort sig om, at noget kunne være grusomt galt. Siden er hans susen forsvundet helt af sig selv. - Det er da pjattet, at nordjyderne skal rejse til Århus for at få en ydelse, som de kunne få i Aalborg. - Det burde være muligt at holde pengene hjemme i Nordjylland, lød hans konklusion. Som tænkt så gjort. En 10-12 ton tung MR-skanner er nu på vej til Kennedy Arkaden i Aalborg, hvor man har lejet sig ind på 150 kvm i stueetagen. 5 mio. kr. pr. stk. 1. november åbner MR Skanning Aalborg. Der bliver gjort plads til skanner nummer to. Prisen er godt 5 mio. kr. pr. stk. Der er ansat personale. Klinikken bliver bemandet med både radiolog (læge) og radiograf, og man regner med at finde endnu en radiograf. Der er ikke antallet af skannere, der er problemet, men derimod antallet af radiografer, der er flaskehalsen og årsagen til venteliste til MR-skanninger. På Aalborg Sygehus er ventetiden i øjeblikket på 11-13 uger og over de to måneder, loven giver som behandlingsgaranti. Fra 1. oktober 2007 sættes tiden ned til fire uger. Som tæt samarbejdspartner får den nye MR-klinik det nye privathospital, Artros Aalborg Privathospital, som åbner på femte etage i Arkaden 1. december. Man venter ligeledes at kunne komme til at servicere det andet private hospital under Danske Privathospitaler, som arbejder på at være klar med afdeling i Prinsensgade 15 i Aalborg 1. februar. Der satses på tre målgrupper: selvbetalere, forsikringspatienter og ventelistepatienter. Samarbejde Man håber desuden på et samarbejde med Nordjyllands Amt. Man vil gerne være et supplement og bidrage til, at folk ikke kommer til at vente på genoptræning eller operation, fordi de ikke kan blive skannet. Man vil også gerne hjælpe amtet/regionen med uddannelse. Kommende radiologer vil kunne få en plads som føl på klinikken, og man forestiller sig et samarbejde med universitet om forskning. Det er ikke mere end små tre måneder siden, Henrik Bach Nielsen, sagde farvel til sit faste job som teamleder for TV2 Reklamer i Jylland. Han koncentrerer sig nu med utraditionel investering og projektudvikling på fuld tid. Pengene han skyder ind i klinikken, stammer fra ejendomsinvesteringer. Som samarbejdspartner har han John Robert Andersen, tidligere direktør for Mindwork, der nu er selvstændig og beskæftiger sig med virksomhedsudvikling.