Børnepasning

Private dagplejere med på messen

} BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND:De private dagplejere i Brønderslev-Dronninglund Kommune vil være repræsenteret med en stand på Forårsmessen 2006 i Brønderslev Hallen i weekenden 8.-9. april. Her vil der blive mulighed for at få en snak med de private dagplejere om, hvordan ordningen fungerer, muligheden for tilskud, hvad de forskellige dagplejere hver især repræsenterer og hvor de er beliggende. - Vi håber, at Forårsmessen vil blive flittigt besøgt og at småbørnsforældre eller kommende forældre og andre interesserede vil gøre holdt ved vores stand og få en snak, siger Gitte Kollerup på vegne af de private dagplejere.