Private får ansvaret for at finde job

Kommuner vælger i stigende grad at lade private firmaer formidle job til kontanthjælpsmodtagere

Socialforsorg 18. oktober 2002 08:00

AALBORG: Flere og flere kommuner allierer sig med det private erhvervsliv i kampen for at få ledige kontanthjælpsmodtagere ind på arbejdsmarkedet. Foreløbig har 11 kommuner valgt at udlicitere dele af deres jobindsats til private virksomheder, som omfatter både vikarbureauer, oplysningsforbund og konsulentfirmaer. Hermed er kommunerne på forkant med regeringens nye arbejdsmarkedsreform 'Flere i arbejde', der netop lægger op til øget konkurrence på aktiveringsområdet. Tanken er, at de private virksomheder har et større netværk at trække på end den kommunale arbejdsformidling og dermed hurtigere får de ledige ind på arbejdsmarkedet. Mange kommuner giver firmaerne en gulerod - jo hurtigere kontanthjælpsmodtagerne kommer i arbejde, des større indtjening. Aalborg Kommune samarbejder med private virksomheder om at finde beskæftigelse til kontanthjælpsmodtagere, men kommunen har endnu ikke udliciteret opgaver. Ifølge den nye arbejdsmarkedsreform skal kommunerne inddrage private firmaer, men hvordan det skal ske, er der endnu ikke taget stilling til, oplyser arbejdsmarkedschef Svend Erik Hansen, Aalborg Kommune. Odense Kommune var den første kommune herhjemme, der valgte at udlicitere opgaven med at aktivere kontanthjælpsmodtagere. Siden august 2001 har private firmaer stået for aktiveringen, og selv om de første resultater først ligger klar til november, har Odense ingen planer om at stoppe den nuværende ordning: - Udlicitering er den rigtige vej at gå. I stedet for at snakke pseudo-beskæftigelse, så kommer de ledige nu så tæt på det virkelige liv som muligt. Virksomhederne bliver inddraget i det her samfundsproblem, og det ser ud til at flere fastholdes i arbejde og ikke falder tilbage på kontanthjælp, siger beskæftigelseschef Jørgen Peter Holst, Odense Kommune. Typisk har de ledige en kort eller ingen uddannelse og derfor ender de ofte med rengørings-, service-, gartneri- eller entrepenørarbejde. Mens Odense har valgt at fokusere på den gruppe af ledige, der har lettest ved at komme i job, går Århus Kommune målrettet efter gruppen af ledige flygtninge og indvandrere. - Danskere får ofte job gennem personlige kontakter. De trækker på deres netværk og får arbejde via en fætter eller kusine. Men flygtninge og indvandrere har ikke det samme netværk, og derfor har de brug for en ekstra indsats, siger arbejdsmarkedschef Vibeke Jensen. Siden foråret har 150 flygtninge været igennem den private jobplacering, som det er for tidligt at vurdere effekten af endnu. Men der er dog allerede en positiv sidegevinst, som ifølge Vibeke Jensen gør op med fordommen om, at indvandrere ikke gider arbejde. En del indvandrere og flygtninge har selv henvendt sig for at komme på projektet, efter at have hørt om ordningen i deres eget netværk. Kommunernes Landsforening (KL) mærker en stigende interesse for at udlicitere aktiveringsindsatsen. Men KL mener, at det er nødvendigt at lempe lovgivningen. - I dag må en myndighedsopgave ikke overlades til det private. I praksis betyder det, at når et firma har ansvaret for at aktivere Connie, så laver firmaet en vurdering af hendes aktiveringsforløb og anbefaler næste skridt. Men anbefalingen skal også gå forbi det kommunale skrivebord, og det er jo dobbelt arbejde, siger chefkonsulent Ulrik Petersen. Side 6

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...