Private også med

Brønderslev Kommune bløder op på tidligere krav

De private, som her Møllegaarden kan fortsat aktivere en del af de unge inden for det specialiserede voksenområde. Arkivfoto: Henrik Louis

De private, som her Møllegaarden kan fortsat aktivere en del af de unge inden for det specialiserede voksenområde. Arkivfoto: Henrik Louis

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Brønderslev Kommune bløder gevaldigt op på det oprindelige krav om, at 90 procent af borgerne på det specialiserede voksenområde skulle benytte kommunens eget tilbud.

Men nu har social- og sundhedsudvalget ændret det, så de 90 procent er inden for kommunens og de private tilbud - blot det er inden for kommunegrænsen.

- Vi skal ikke flytte rundt på en masse mennesker, og når de private tilbud er fine, benytter vi også dem, siger formand for social- og sundhedsudvalget, Ole Jespersgaard (S).

Social- og sundhedsudvalget ønsker en nuanceret vifte af tilbud til brugerne inden for handicap, psykiatri og udsatte.

I 2012 var målsætningen, at 90 procent skulle være inden for kommunens egne tilbud, og der skulle være faglige tilbud.

Igen i 2013 blev det fremfør, at kommunen arbejder på at blive 90 procent selvforsynende.

Ændrede takster

I 2016 blev taksterne på kommunens eget tilbud, Springbrættet, ændret, for at få konkurrencedygtige takster. Også her blev der talt om 90 procent selvforsyning.

- Det er faktisk lovgivningen, der taler om 90 procent selvforsyning. Ideen med loven er, at kommunerne visiterer til egne tilbud, så kommunerne kan styre udgifterne.

Med 90 procent selvforsyning kan der ske stordrift, som kan sikre både det faglige niveau og medføre en lavere pris.

- Der har været en del debat i pressen i sagen, og vi har så ændret holdningen, så de private tilbud inden for kommunens grænser tæller med i de 90 procent selvforsyning.

Der lægges nu fra politisk side op til, at der sker en drøftelse af den praksis, der er inden for visitationen.

I dag henviser visitationen til det tilbud, der er billigst. Social- og sundhedsudvalget mener, at der kommer til at ske en ændring i den praksis, der er i dag, i og med, at der sker ændring i den praksis, der er i dag i visitationen.

Ole Jespersgaard siger, at det på sigt er ønsket, at flere benytter kommunens eget tilbud.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.