Lokalpolitik

Private på vej med nye grunde i Aabybro

AABYBRO:Selv om byggegrundene i Thomasmindeparken sælges, som var der mangel på jord i Vendsyssel, så har Aabybro Kommune ikke intentioner om at sætte en ny byggemodning i Aabybro by i gang. Godt halvanden måned efter, at 25 nye byggegrunde blev udbudt til salg i Thomasmindeparken er de 14 solgt, fem er reserveret og bare seks er ledige. Dertil kommer dog fire ledige grunde i to tidligere udstykninger, men efterspørgslen efter grunde får ikke borgmester Ole LykkegaardAndersen til at love nye udstykninger. - Nej, der er jo to private store projekter på vej iAabybro by. Vi vil først se, om de kan opfylde behovet. Men forbliver der en efterspørgsel kan det på sigt blive kommunens intention at byggemodne området ved Øster Hovensvej og ved det gamle DLG, siger han. De private projektmagere er Troels Hjortlund, som har planer for et nyt boligkvarter i området bag Aaby Kirke, mens tømrermester Jarl S. Poulsen vil bygge i området mellemAabybro Friskole, Banestien og Torngaardsvej. - For kommunen er det ligegyldigt, om det er kommunen eller private, der bygger, bare vi sikrer en boligmæssige udvikling. Og så er der den fordel ved private projekter, at kommunen så slipper for at stå med udlægget indtil grundene er solgt.Men kommunen tjener ikke noget på selv at byggemodne og sælge grundene, siger Ole Lykkegaard Andersen.