Retspleje

Privatliv og naboskab

Højsæsonen for nabostridigheder står for døren. Årligt har hegnssynet i Aalborg ca. 35 sager -Det er ofte højden på en hæk, man ikke kan blive enige om

Mit hjem er mit slot. Og den grundlovssikrede private ejendomsret er næsten hellig. Derom ingen tvivl. Knapt så ligetil er det at definere, hvor grænsen for ejensdomsret går. Er det jorden , man ejer eller også luften over den og udsigten fra grunden. Det er ikke lige på den flade. Og det giver årligt anledning til mange sager i kommunerne, hvor tekniske forvaltninger, tekniske udvalg og hegnssyns-udvalg skal tage stilling til, om bygninger, hegn, træer, hække og andet er placeret, så de formelle regler er overholdt men samtidigt på en måde, der gør det accaptabelt for naboerne. De fleste sager behandles kommunalt, og beslutningen herfra respekteres oftest af naboer. Men et ukendt antaler sager ender som egentlige stridigheder i det civile retssystem. I Justitsministeriet har man ingen tal for eller bud på, hvor mange sager vedr. skel mellem naboer, der ender i retssalene. Men blandt advokater er der mange, der husker en sag fra Esbjerg, hvor en grundejer byggede en garage cirka 20 centimeter inde på sin nabos grund. Vestre Landsret lod den blive stående, og lod sagsøger betale både egne og lovbryders sagsomkostninger. Højesteret ville ikke tage sagen, fordi den ikke var tilstrækkeligt principiel. Den dom er indtil videre historisk. Og der er langt mellem sager af den kaliber. Kommunen bestemmer I de fleste kommuner ligger skel-sager med bygninger hos de tekniske forvaltninger, mens hegn, plankeværker, hække, træer og andet ligger i et såkaldt hegnssyns-udvalg, der er udpeget af byrådet for at være helt uvildigt i tilfælde af, at naboen skulle være noget kommunalt ejet. Hos Teknisk Forvaltning i Aalborg Kommune har afdelingsleder Poul Erik Trolle ikke noget tal på, hvor mange sager der ender med egentlige nabostridigheder. Umiddelbart ser reglerne enkle ud, men når de skal konkretiseres, bliver det noget mere kompliceret. - Hvis man vil opføre et skur, en garage, en carport, et legehus eller andet på sin grund, men i skel skal man anmelde det til os. Så checker vi, at alle regler om afstande, højder og andre mål er overholdt. Det skal ske, inden byggeriet sættes i gang, til gengæld svarer vi inden for to uger. Skal der gives dispensation, tager det længere tid. Så skal vi have en begrundet dispensations-ansøgning, som vi vurderer, og eventuelt indleder vi en nabo-høring. Hvis naboer har indsigelser mod det planlagte, skal sagen i teknisk udvalg, der træffer en afgørelse. Er ansøgeren utilfreds med den, kan sagen bringes for Statsamtet til afgørelse, forklarer Trolle. Er man heller ikke tilfreds med afgørelsen herfra, kan sagen bringes for retten inden for seks måneder. Tilladelse eller tilgivelse Der er jævnligt sager, hvor der bygges udn forudgående godkendelse. Det opdages ofte ved, at naboen spørger hos kommunen, om der er søgt tilladelse. Så rykker Teknisk Forvaltning ud på besigtigelse og vurderer, om bygningen kan lovliggøres. En lovliggørelse kan være ændringer eller nedrivning eller en dispensation. Der er meget langt mellem nedrivningerne, fortæller afdelingsleder Trolle. - Generelt er folk gode til at være naboer og bo tæt på hinanden. Og vi strækker os langt for ikke at ødelægge det gode naboskab. Så hvis en nabo accepterer et projekt ved siden af, er det sjældent vi stiller os formalistiske an og siger nej, fortæller Poul Erik Trolle. Hvordan bygninger må se ud, er overordnet reguleret af kommunalplaner og lokalplaner, og æstetiske hensigter og hensyn er indbygget i byggeloven. Det er placering og dimensioner, der kommer til teknisk forvaltning. Grønne dommere Er det hække, træer, plankeværker eller murede hegn naboer ikke kan blive enige om, må Hegnssynet ind i billedet. Samtlige lodsejere i Aalborg Kommune inklusive landbrugsejendomme er underlagt Hegnssynet. Årligt har hegnssynet ca. 35 sager. Et antal der er støt stigende, oplyser formanden Hans Lauritzen, der har haft posten i små 10 år. Tre medlemmer er der i synet, der vælges for fire år ad gangen. Og erfaringen viser, at det ikke er populært at inddrage hegnssynet i en nabostrid, og at naboerne ikke bliver bedre naboer bagefter. - Vi går ind i en sag, når den er blevet til en tvist. Altså skal naboer først selv have forsøgt at tale sig til rette. Kan de ikke det, kommer vi på besøg. Det koster 1125 kroner. Vi har så valget mellem at opfordre parterne til at indgå et forlig og komme med et forslag til forlig eller afsige en kendelse, de skal rette sig efter. Vil de ikke det, er byretten næste skridt, forklarer Hans Lauritzen. Det er ofte højden på en hæk i skel, naboer ikke kan blive enige om. Eller at den ene blot klipper hækken uden at have aftalt højden med naboen, der så bliver sur. I nogle tilfælde har en grundejer helt fjernet en fælleshæk, så hegnssynet må pålægge vedkommende at sikre naboen en ugenert have ved at rejse et plankeværk, som lovbryderen skal betale for. Gode naboer - De fleste er gode til at være naboer. Vi har i omegnen af 100.000 boliger i vort område, og så er 35 sager årligt ikke vildt. Men der er en tendens til, at folk bliver mere og mere nidkære over deres ejendomsret og også mere og mere egoistiske, siger Hans Lauritsen. I teknisk forvaltning sorterer hegnssynets sekretær de henvendelser, der kommer til hegnssynet. Og der er masser af henvendelser om store skyggende træer i naboens have. Det er bare ærgerligt og slet ikke noget, hegnssynet tager sig af. Naboen har kun krav på at blive hørt, hvis træerne står i skel eller udgør et såkaldt "egethegn", der betyder, at naboen skal have en række træer, oftest mindst halvt så langt som skellinjen, på sin grund, der skygger eller genererer naboen. Så skal træerne klippes ned til en højde, der er max.højden på et skelhegn plus den afstand fra skel, der er til træerne. På simpelt dansk, jo tættere på skel, man har en række træer på sin grund jo lavere skal træerne være af hensyn til naboen. - De fleste af vores sager er rimelige, men der er også nogle imellem, der handler om et gammelt had, der nu søges udløst gennem indbringelse af en sag for os. Og der er ikke forskel på folk, når det gælder hegnssyn. Grundejere er grundejere, og de vogter lige nidkært over deres ejendom, deres skelpæle, deres udsigt, deres ugenerthed i haven i en villa til fem millioner som i et hus til under en million, oplyser Hans Lauritzen. Forlig eller kendelse Af de 35 sager indenfor det seneste år er fem afgjort med forlig, resten med en kendelse. Sagsbehandlingens tid er cirka halvanden måned, og et hegnssyn på adressen tager mellem tre kvarter og halvanden time. Den nabo, der har initieret hegnssynet er som regel den venligste, når det tre-mand-store udvalg ankommer. Træffer de en afgørelse, der blandt andet indebærer, at den nabo, der ikke har henvndt sig skal betale afgiften på de 1125 kroner, for et syn de ikke har hverken ønsket eller bestilt, bliver de som regel rigtigt sure. Højsæsonen for nabostridigheder står for døren. Sommeren tilbringes meget ude i haverne. Når den går på hæld har man erfaring for, hvilke træer og planter på nabogrunden eller i skel, der generer, og så ruller sagerne ind til afgørelse i september og oktober.