Privatskolens elever bedst til eksamen

Baggrunden i familien, mener lærerforeningens formand. Profilering, mener forsker - mens friskoleformand giver de frie skolers tosprogede elever æren

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at elevernes sociale baggrund er årsagen til forskellen. Arkivfoto: Henning Bagger

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, mener, at elevernes sociale baggrund er årsagen til forskellen. Arkivfoto: Henning Bagger

KØBENHAVN:Folkeskolens 9. klasser halter langt bagud sammenlignet med de frie grundskoler. I enkelte fag er der over en karakters forskel, skriver Kristeligt Dagblad. Det viser en opgørelse bestilt af Undervisningsministeriet over 9. klassernes afgangsprøver fra i sommer, hvor den nye syv-trins skala blev anvendt for første gang. Det fremgår af rapporten, at eleverne i folkeskolens 9. klasser er bagud i alle fag, og at de næsten er en karakter dårligere i det samlede gennemsnit end elever i de frie grundskoler. Det skyldes forskellen i elevernes sociale baggrund, mener formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, som ikke er overrasket over resultatet. - Den væsentligste faktor er elevernes familiebaggrund. Det er der ikke noget nyt i. Det er klart, at det betyder meget for resultaterne, hvis man kommer fra et stimuleret hjem, siger Anders Bondo Christensen. Han understreger, at det er problematisk, at forældre vælger folkeskolen fra, hvilket især skyldes antallet af elever i folkeskolens klasser og skoler med en overrepræsentation af indvandrere. Niels Egelund, professor og leder af Center for Grundskoleforskning på Dansk Pædagogisk Universitet, mener, at forskellen mellem skolerne også handler om, at privatskoler profilerer sig på et bestemt område og en bestemt undervisningsstil. Det gælder for eksempel Rudolf Steiner-skolernes mere frie og kreative pædagogiske indsats og de muslimske og kristne friskolers anderledes holdning til livets store spørgsmål. - Man får en særlig ånd, der i højere grad gennemsyrer skolen end de mangfoldige folkeskoler. Man har en fælles holdning, som gør det lettere for lærer, elever og forældre at navigere rundt. Ifølge Ebbe Lilliendal Jørgensen, Landsformand i Dansk Friskoleforening, handler det om, at friskoler med tosprogede elever klarer sig godt. - De tosprogede elever i folkeskolerne kan være med til at trække gennemsnittet ned, mens indvandrerfriskoler har et pænt gennemsnit, siger Ebbe Lilliendal Jørgensen, som ikke tror, at det handler om fordeling af ressourcer i familierne, men om ambitioner. - Forældre til elever på de frie grundskoler har typisk et andet ambitionsniveau. De er ikke mere ressourcestærke, men de foretrækker at være en væsentlig del af skolens hverdag. Det betyder, at børn ikke skal bruge energi på at forklare skolens kultur derhjemme og kan koncentrere sig om at dygtiggøre sig i stedet, understreger han.