Islam

Problematisk at skifte religion

En herboende ung mand, der er kommet til Danmark fra det muslimske land Yemen, sydligt på den arabiske halvø, har under sit ophold i Danmark ladet sig døbe med den kristne dåb.

Det er i sig selv en dristig og modig handling for en muslim at gå over til kristendommen og lade sig døbe. For det første mister konvertitten kontakten til sin muslimske familie, fordi denne ikke må holde kontakten til ham. Islam påbyder simpelthen familien at forstøde ham. I værste fald risikerer han, at familiens forstødelse fører til, at de dræber ham i det, de kalder æresdrab. Det er i hvert fald højst sandsynligt, at hvis han bliver sendt tilbage til sit hjemland, vil han blive forfulgt og være i en livstruende situation. Den unge konvertit, der er truet af udvisning fra Danmark, er for tiden elev på Nordsjællands Efterskole. For at hindre den truende udvisning har foreløbigt 244 præster, provster samt et par biskopper reageret i sagen. I den aktuelle sag er det relevant at drage sammenligning med situationen under, eller snarere op til Anden Verdenkrig og den tyske besættelse af Danmark. Adskillige tyske jøder flygtede fra jødeforfølgelse i Tyskland til Danmark, fordi de håbede på at komme i frihed. Men de frygtsomme danske myndigheder turde ikke tirre den store nabo mod syd og sendte jøderne tilbage til Tyskland og sandsynligvis til KZ-lejre dér. Var disse jøder blevet i Danmark, kunne de være undsluppet til Sverige på lige fod med de danske jøder. Denne udvisningspolitik er Danmark selvfølgelig siden blevet skarpt kritiseret for, ikke mindst af jøder. En måde at råde bod på denne jødefjendtlige og generelt umenneskelige og krysteragtige handling på, er at tage ved lære af skandalen. Det kan de relevante myndigheder blandt andet gøre i dag ved at se på hver eneste truende udvisninssag med civiliserede og menneskelige øjne og med tankerne på konsekvenserne, dersom man ikke tager ved lære af fortidens synder. Kirken i Danmark sidder inde med et stort ansvar. Både Folkekirken og frikirkerne. På den ene side er det ganske oplagt, at muslimer og andre ikke-kristne indvandrere bliver mødt med det kristne evangelium. Både som et led i integration og til påvirkning i kristelig retning med senere religionsskift og dåb til følge. Men så længe personer og familier af den muslimske tro endnu ikke har opnået asyl i Danmark, kan religionsskiftet til kristendommen være yderst risikabel. Får disse mennesker ikke tilladelse til at blive i Danmark og bliver udvist herfra, vil de ved tilbagevenden til deres hjemland være at betragte som pariaer, ja blive udsat for forfølgelse og måske drab. Det må dog umiddelbart synes uundgåeligt og naturligt, at f.eks. muslimer, der bosætter sig i Danmark, ret hurtigt må føle sig tiltrukket af værdierne – de demokratiske såvel som de kristlige – i det danske samfund. I ugemagasinet "Udfordringen" fortæller ph.d. Mogens Mogensen, at valg af kristendommen ofte bygger på sammenligning med den religion, de er opvokset i. For alle indvandrere sker der i mødet med kristendommen, at de foretager en afvejning af deres oprindelige religion og af kristendommen. De kan føle behov for at tage afstand fra eksempelvis islam eller hinduisme og føler sig tiltrukket af kristendommens værdier. Måske har de oplevet gennem deltagelse i et kirkesamfunds gudstjenester, at Gud har kaldet dem på en måde, så de er blevet vundet for kristendommen. Den kristne kirke i Danmark, Folkekirken såvel som frikirkerne, må dog kende sit ansvar, både kristeligt og menneskeligt. På den ene side må kirken kende sit ansvar som missionerende kirke således, at enhver ikke-kristen indvandrer bør mødes med det kristne evangelium med den hensigt at vinde dem for kristendommen. Men kirken må også være varsom og i hvert fald ikke unødigt presse nogen muslim eller anden ikke-kristen til at lade sig døbe, for i hvert fald véd muslimen, det kan være livsfarligt. Undtagelsesvis høres om "falske konvertitter", forstået som muslimer, der pro forma lader sig optage i en kristen menighed og løber den risiko at lade sig døbe, fordi de tror, de derved har nemmere ved at få arbejde eller asyl.