Problematisk pærevælling

Film 27. september 2002 08:00

ROMAN Henrik Andersen: "Den tredje historie" I 1933 dør dansk films store mand, Eugen Schrøder, pludselig, og hans protegé, den unge drejebogsforfatter Thomas Larsen, der har skrevet et par tvivlsomme romaner, har et dårligt forhold til hans efterfølger, Karl Rasmussen, og han sendes til Tysklands store filmselskab UFA i Berlin mere eller mindre frivilligt. Han må derfor afbryde et usikkert kærlighedsforhold til en ung, smuk skuespillerinde in spe. Han møder her sin gifte genbo, den sorte Sabine, med hvem han indleder et kærlighedsforhold, men hun ender med at følge sin mand, der må forlade Tyskland på grund af de politiske forhold. Mange år senere får de chancen for at mødes, men ingen af dem ønsker det. Thomas Larsen har en idé om, at der findes to historier, man kan fortælle i romaner og på film: enten om mennesker, der mødes og får hinanden eller ikke, eller om et menneske, der tror på noget, som vedkommende går ned på eller ikke. Men der er også en tredje historie, som bliver Thomas Larsens. Han dør i Arkona som 82-årig og en vens nekrolog bruges til at følge ham i årene efter krigen. Romanen fortæller i sagprosaagtige afsnit om dansk og tysk film omkring tonefilmens gennembrud. Men det er en såre problematisk roman. Den er kompositorisk en gang miskmask, hvor Thomas Larsens tanker, fortid, nutid og fremtid danner en ugennemsigtig og uoverskuelig pærevælling. Først i bogens tredje kapitel kommer forfatterens intention. Personer føres ind i romanen, uden at de er præsenteret, ukommenterede drejebogsmanuskripter fylder flere sider, nogle personer bringes der ligefrem en slags Blå bog om. Det er blevet en forvirret og forvirrende bog, der aldrig fænger, for det er, som har Henrik Andersen mistet overblikket og ikke evnet at sortere sit råmateriale. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Henrik Andersen: "Den tredje historie" 299 sider, 279 kr. Borgen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...