Problemboligi Poulstrupsælges

Boligselskab får ja til salg

Lokalpolitik 9. oktober 2006 06:00

POULSTRUP: Boligselskabet af 1964 får nu grønt lys af økonomiudvalget til at sælge ejendommen Lindager 12 i Poulstrup. Ejendommen har vist sig at være meget svær at leje ud. Dens to lejemål har stået tomme længe. Ejendommen er et dobbelt et-planshus, som boligselskabet oprindeligt købte af Hjørring Kommune for at sikre Poulstrup et par udlejningsboliger. Udviklingen har imidlertid ikke været gunstig for udlejning af ejendommen. Boligselskabet mener, at de fleste boligsøgende i Poulstrupområdet køber egen bolig, og de, som ønsker at bo til leje, flytter til større bysamfund. Det samlede beboelsesareal på ejendommen er på 141 kvm, mens grunden i alt er på 1250 kvm. Det samlede underskud i boligafdelingen i Poulstrup er løbet op i knap 800.000 kr. Et boligselskab kan ikke uden videre sælge en almennyttig bolig. Det kræver Socialministeriets tilladelse og byrådets anbefaling. - Salg er en rigtig god ide. Lad endelig boligselskabet komme af med den ejendom, siger borgmester Bent Brown (S).

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...